Hvalpenes opvækst

Under hvalpenes opvækst, har vi dem både indenfor og udendørs. Dette sikrer, at de er vant til dagligdagens lyde, samtidig med at de har masser af plads at boltre sig på og får nye sanseindtryk udenfor.

Vi sørger for, at hvalpene oplever forskellige typer underlag, hvilket både stimulerer hvalpenes sanser, er med til kickstarte proprioceptorerne på undersiden af hvalpenes poter, samt styrker hvalpenes motorik.

Gennem deres opvækst møder hvalpene forskelligt legetøj og udfordringer, der er med til at styrke hvalpenes selvtillid, muskler og balance.

Vi sørger for at tage hvalpene med på køreture, så de er vant til at være med i bilen, når de flytter hjemmefra. Hvalpene får også lov til at opleve mange forskellige typer miljø. På denne måde håber vi på at styrke hvalpene så meget som muligt gennem deres opvækst, så du får en sund, selvsikker og mentalt robust hvalp med hjem.